Villaen, der er opført i 1965, blev i 1996 gennemgribende renovereret med etablering af boligareal på førstesalen, nyt køkken samt tre nye badeværelser. Dermed blev boligarealet øget til 202 m2 fordelt på 8 værelser.
Boligen er attraktivt beliggende få hundrede meter fra daginstitution, hovedfærdselsårer samt Kolding Storcenter og andre indkøbsmuligheder. For enden af vejen er der legeplads, grønne områder og adgang til stisystem.
I stueplan indeholder villaen entré, bryggers, fordelingsgang, tre disponible rum, to badeværelser og to rummelige stuer en suite – i direkte forbindelse med nyere HTH-køkken. Der er installeret vaskemaskine, tørretumbler, indbygningsovn, keramiske kogeplader, mikroovn, køleskab, fryser og opvaskemaskine.
På førstesalen er der stue, badeværelse, yderligere to disponible rum samt udgang til rummelig altan. Udendørs forefindes tre terrasser samt integreret carport, garage og skur. Der er installeret ny fjernvarmeunit i 2023.