preloader

Arkitekttegnet villa med panoramaudsigt over Vejle Fjord og skoven som nabo

Vinbjergvej 20, Vejle Øst

3. august 2024

Beskrivelse
Sælges kr. 10.745.000

For enden af en lukket vej finder I denne højtbeliggende villa med panoramaudsigt over fjorden og skovene omkring Munkebjerg.

Villaen byder på fjordudsigt fra alle beboelsesrum, både på førstesalen og i stueplan. De næsten tre meter høje vinduespartier giver et fantastisk udsyn fra køkken- og stueområdet. Samtidig er der gode lysvirkninger døgnet rundt og på alle årstider.

På førstesalen findes køkken-alrum på omkring 100 m2 med pejseparti og udgang til stor sydvestvendt terrasse. Forældreafdelingen indeholder soveværelse med skabsvæg samt badeværelse. Fra sovepladsen er der kig til både fjord og skov. Derudover byder etagen på et yderligere værelse, der er velegnet som kontor.

I stueplan er der fra entréen adgang til stort opbevarings- og teknikrum, trappe til førstesalen samt dør til separat børnesektion. Værelserne her kan også tilgås via bagdør, så teenagere kan komme sent hjem uden at vække resten af huset. Sektionen indeholder tre værelser, alle med direkte udgang til haven, samt vinkælder/hobbyrum, bryggers med håndvask, vaskemaskine og tørretumbler samt badeværelse med både bruseniche og badekar.

Haven giver direkte adgang til skoven og stisystemet bag huset – med formidabel udsigt helt ud til fjordens indsejling samt grønne områder med dyrefold og områdets største kælkebakke. Via stier kan skole, børnehave og indkøbsmulighederne i Bredballe Center nås på få minutter.

De 288 etagemeter er opført i materialer af høj kvalitet. I samtlige beboelsesrum forefindes Dinesen plankegulve i fuld længde. Alle skabe samt køkken- og badelementer er fra Svane og med bordplader i Corian. Overalt er der monteret gulvvarme, Velfac døre og vinduer i træ-alu samt fuldspartlede gipslofter med integreret belysning fra Lumiere. Køkken-alrummet er monteret med Rockfon akustikloft. Boligen opvarmes med varmepumpe og har energimærke B.

  • Type

    Villa
  • Bygget

    2010
  • Størrelse

    244 m²
  • Grund

    846 m²
Yderligere oplysninger
  • Ejerudgift 6.610 kr.
  • VarmekildeVarmepumpe
  • Energimærke B
  • Grundareal 846 m²
  • Grundplan144 m²
  • Carport35 m²
Video
Kortvisning
Kundeservice
  • Email: kse@epicent.net
Kontakt
Kontakt til Kundeservice

    User Login

    Lost your password?
    Cart 0